Kolding bryllup
For snart 16 år siden mødte jeg manden i mit liv, Martin. Første gang jeg så ham var faktisk i Kolding storcenter. Han var iført en gammel sweater og beskidte tømrer-overalls, men jeg faldt pladask for denne halvskaldede mand, som jeg ikke anede hvem var…
Skæbnen ville, at jeg kendte hans kammerat, så den vej igennem mødte jeg ham igen.
Jeg var 19 år, og i et forhold
Han var 25, og havde netop afsluttet et længerevarende forhold.
En uge efter at jeg havde set ham første gang, var der fest, og jeg skulle selvfølgelig med. Desværre valgte min daværende kæreste også at komme.
Men for at gøre en lang historie kort… Jeg slog op med den gamle kæreste, og fandt sammen med den lækre tømrer.
Hvem der tog det første skridt er svært at sige… Det lå ligesom bare i luften at vi skulle have hinanden.
Vi fandt meget hurtigt ud af, at vi passede perfekt sammen. Det næste år bød på:
– Vi købte bil sammen efter 5 mdr.
– Vi flyttede i lejlighed sammen efter ½ år.
– Vi blev forlovede på min fødselsdag (efter 9 mdr.)
– Vi købte hus sammen efter 1 år.
I dag er jeg stadig 110 % dødforelsket i min dejlige Martin. Han er min bedste ven, min kæreste, min partner, min mand.
Jeg føler mig fortabt uden ham. Sammen er vi det perfekte team og jeg kan slet ikke leve uden ham. Han fuldender mig.
Vi bor i vores lille hus i Kolding som vi selv har renoveret gennem de sidste snart 15 år, og vi har 3 fantastiske unger, Caroline på 4 år, Catrine på 10 år og Mikkel på snart 13 år.
Livet har budt os meget, både op og nedture, men sammen har vi klaret det, og vores forhold er kun blevet stærkere af de hårde tider.
Faktisk er vi gift…
Men… Jeg har aldrig fået mit RIGTIGE bryllup…
Vi blev gift d. 15. december 2001 på min 23 års fødselsdag, på rådhuset i Kolding. Festen blev holdt hjemme hos os selv.
En af grundene til at vi ikke valgte et kirkebryllup var, at vi lige havde taget afsked med min mormor der døde af kræft i november.
Vi holdt brylluppet hemmeligt for vores venner, så det var kun familien der var med…
De var inviteret til fødselsdag, med mødested Kolding rådhus.
På det tidspunkt var vores ældste søn 10 mdr., og han valgte naturligvis lige nøjagtig den dag til at være syg. Så jeg kunne i bogstaveligste forstand ikke blive gift, uden at have en grædende febervarm baby på armen.
Så nu er det altså nu…
Drømmen om at være midtpunkt for en dag, blev bestemt ikke opfyldt denne dag…
Jeg vil ikke sige, at det var en dårlig dag, for jeg fik jo min prins på den hvide motorcykel.
Men den fantastiske følelse, og verdens bedste dag, som alle refererer til i forhold til deres bryllupsdag, kan jeg desværre ikke nikke helt genkendende til.
Siden vi blev gift, har jeg sagt, at når jeg har kobberbryllup, vil jeg giftes RIGTIGT. Martin har slået det hen med, at vi jo er gift… Men han har dog hele tiden sagt, at hvis det er det jeg vil, vil han naturligvis også J
Du vil muligvis også synes om
Kobberbryllup
Professionelle bryllupsfotografer
